søndag den 28. april 2013

Hjemmelavet Dobbelt Cheese Bacon Burger

Ata Pizza, Enghavevej 28A, 1674 Kbh. V., søndag 2013-04-28 12:45

Nr. 66 Hjemmelavet Bacon Cheese Burger til 57 kr. (45 kr. for ikke-hjemmelavet)

ATA Pizza - den lille grill-, pizzaria, shawarma mm. sted på Enghavevej med de lange åbningstider tæt på Vega.

Betjening: Ingen andre kunder, ansat sad og så høj TV i baglokalet - der måtte råbes et par gange. Venlig betjening. Pladen skulle lige varmes op et par minutter først (som han fortalte mig). Fik min bestilte standardvare efter 11 minutter.


Omgivelser: 60 db - Ingen andre kunder, lidt vejstøj. Lidt cowboy-agtig interiør. Lidt slidt.


Drikkevarer: Lille udvalg af Coca Cola, Fanta, Faxe Kondi, Cocio og kildevand i køleskab.
Joh, de to bøffer er da hjemmelavet - men de venter på varmepladen varmes op
Sanitet: Rent og ryddeligt.


Burgeren: Samlet 433 g. En std. bolle, ristet lidt uens, majonæse i top. Bollen noget kedelig, en anelse tør. Tomater, tre syltede agurker, en bøf, to skiver bacon, anden bøf, lidt salat, dressing og en skive ost. Burgerne var blandet med et krydderi, der gjorde den lidt røde, lidt fed og af under middel kvalitet, var gennemstegt men ikke tørstegt. Generelt indgik kødet som en stor del af den samlede volumen i denne burger, salat var der ikke meget af. Burgeren har mellemstor volumen.



Ingredienser: Bøf af oksekød, tomater, syltede agurker, majonæse, bacon, tomatketchup, ost og salat.


Konklusion: En lidt tør færdigbolle, hakket oksekød med et indblandet krydderi - det bliver aldrig min favorit. Enkelte håndværks-svipsere, så denne burger kommer aldrig helt op at ringe. Måske henvender burgeren sig til andet klientel end en burgerentusiast søndag middag - når jeg tager kødandelen og etablissementets åbningstider i betragtning.

[3/6]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar